2010

DONATIONER

 2010

Natteravnene - kr. 25.000

Det er Natteravnenes primære formål, at medvirke til at skabe større tryghed ved at færdes i lokalsamfundet og altid bære de iøjnefaldende og karakteristiske gule jakker. På denne måde gør Natteravnene sig synlige og kan derfor tiltrække børn og unge for en fordomsfri samtale om de problemer, som de unge selv bestemmer.

At Natteravnene så blot er almindelige forældre og andre ansvarlige voksne med fokus på tryghed for alle i lokalsamfundet understøtter blot yderligere årsagen til donationen.

.

Værestedet Fristedet - kr. 25.000

Dette kirkelige Fristed har eksisteret på Østerbro i mere end 20 år, de seneste mange år bestyret af Poul Sandberg og dennes hustru på en sådan vis, at Fristedet ud over accept i kirkelige kredse også har vundet respekt i det omgivende samfund.

.

Kapernaumskirken - kr. 25.000

Et gjæstebud er det gamle ord for en invitation af fine gæster. Sådan opfatter projektet deres invitation til de hjemløse.

Projektet vil gerne se de hjemløse i København som fine og fornemme mennesker, som de er lykkelige for vil gæste dem, i overensstemmelse med kirkens budskab om medmenneskelighed og næstekærlighed uden standsanseelse.

.

Børnehuset Siv - kr. 25.000

For mange familier med et alvorligt sygt barn medfører dette ofte , at familien isoleres. Børnehuset Siv hjælper familier med alvorligt syge børn til at have en hverdag, der ligger så tæt på den almindelige som muligt, således at de ramte familier får mulighed for at omgås andre i dagligdagen, og derved hjælpe det syge barn med at udvikle normale sociale kompetencer igennem leg og samvær med andre børn.

.

Nightingale String Quartet - kr. 25.000

Nightingale String Quartet blev dannet i foråret 2007 og består af Gunvor Sihm og Josefine Dalsgaard - violin, Marie Louise Broholt - bratsch og Louisa Schwalb - cello. Alle fire studerer på Det kongelige Danske Musikkonservatorium med prorektor Tim Frederiksen som kammemusiklærer.

Kvartetten vandt ved den seneste Kammermusikkonkurrence i Danmarks Radio en meget flot 2. plads.